Dagens strabadser
Vi gør det igen!
Deltag i årets vildeste løb – kun for den sejeste MAND. Her bliver du testet på alt, du kan: Udholdenhed, styrke og vilje. Ruten er umenneskelig hård ….. og lang ….. og våd ….. og tung ….og hård. Vilde NASTY forhindringer møder dig overalt på din vej – udfordringer til at tage og føle på! TØR DU VÆRE MED HER …. Eller er du bare en tøs?
Nu kan vi løfte sløret for at XM Aarhus kommer i helt nye rammer. Vi har fundet et perfekt sted til en fed og UBEHAGELIG rute – vi lover jer nye udfordringer og masser af sjov. Om ikke andet så sjovt at kigge på!
Her er søer, mudder, skrænter og skov. Vi lover at bruge lidt af det hele og lave noget, der kan udfordre jer. Efterhånden som vi får detaljerne planlagt vil vi smide små teasere her på siden.
Ja, vi skal være et sted, der normalt styres af HESTE og hestefolk. MEN vi lover jer, det bliver ikke et hesteløb. Forvent ingen ”hestens røvhul”, ingen hesteshow og ingen gulerødder. Vi lover dog ikke, at I ikke vil møde hestespor eller hesteforhindringer.
Måske kommer der noget med lidt flere HESTEKRÆFTER...
Afterparty
Festen er der heldigvis også god plads til her på vores nye sted. Vi kan blive endnu flere end vi plejer, og underholdningen bliver noget særligt, rammerne seje, og tyrolerpigerne er som altid tændte på at hygge om jer.
Konceptet er dog som altid: ØL, mad og musik. Fællesdans og bægerklang.
Ved gruppetilmeldinger over 10 personer kan der bestilles bordreservation.
Som de sidste to år bliver der et fantastisk XIP område, hvor vi varter lidt XTRA op og sørger for øl i stride strømme.
Festen varer til kl. 21.30.
Efter festen vil der være mulighed for BUSSERVICE til Train, Aarhus – det bestiller du ved tilmelding til løbet til en pris på kr. 20,00.
På Train vil der være en super AFTER-AFTER PARTY. Når I er med til slut i vores fest, kan I fortsætte på Train, som tilbyder billige drikkevarer og ekstraordinært tidligt åbent - kun for jer, inden alle andre lukkes ind. I får adgang med jeres XM armbånd.
XIP-pakke - forkælelse i særklasse!
Du kan vælge at forkæle dig selv med XIP-pakken. Men du skal være hurtig ved tasterne, for der udbydes kun 200 XIP-pakker - så vi kan sikre, at du får tip-top betjening. I XIP-pakken får du:
- Deltagelse i DK’s sjoveste mandeløb
- Adidas T-shirt
- Oktoberfest med underholdning, hævet XIP område med egen bar
- Mad med lidt ekstra og serveret af vores dejlige Tyrolerpiger
- XM 1 liters ølkrus
- Fri øl i XIP baren
- Actionbilleder af dig og dit hold
- Konkurrencer
- Diplom
- Frygtelige ømme stænger
- Massage til at bløde lidt op på de ømme stænger
Aarhus 1900 og ÅFS går sammen om profilering af Mandeløb
MARK|ON Mandeløbet er for dig med den indre drengerøv, der elsker kvindelige officials, kolde fadbamser og grillpølser. Test om drengerøven er klar til en vaske ægte manddomsprøve i form af "Xtreme Mandehørm". Se mere her MARK|ON Mandeløbet
Praktisk information
Hvor:
Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet. Lige syd for Aarhus. Der kører både tog (Aarhus-Odder) og bus (linje 100, Aarhus-Odder) næsten lige til døren.
Tjek ind:
Der vil være åbent på stævnepladsen fra kl. 12.00. Ja, for der åbner baren, og Tyrolerpigeren melder sig klar. Samt info-teltet og omklædningen.
Fælles info:
Der kommer en lille mand i tyrolerbukser og snakker om alt det kedelige. Han påstår, at han har noget godt med til jer i år, og han lover, det ikke bliver noget med heste – med 100%
garanti. Hvad kan han dog finde på? Følgende er jo bandlyst: kopimetal, strip, cheerleaders og ja heste – alt dette har vi set!
Men det er kl. 13.40. Sharp! 20 min. før løbsstart.
Start:
XIP sendes på terrænløb kl. 14.00! Derefter sendes I af sted i grupper, indtil vi er færdige. Der skal være plads på ruten til alle. Mere præcist senere - og på jeres løbsnummer vil I kunne se jeres startgruppe.
Væskedepot og KM-skilte
Væske skal der da nok være noget af, men vi garanterer ikke, det er rent.
KM-skilte kan I glemme alt om – det er jo for fanden ikke et VM. Vi skal nok på en ubehagelig måde fortælle jer, at der stadig er langt hjem.
Begrænset antal pladser:
Som altid går vi efter udsolgt – så vent ikke for længe. Men vi har dog lavet plads til lidt flere folk. 200 XIP og 1700 ægte XM deltagere.
Parkering:
Du kan som sagt både komme frem med bus og tog, men der er også mulighed for at parkere på stedet.
Omklædning og bad:
Vi bygger et badeland til jer, så I kan få skyllet mudderet af jer og bliver rene til festen. Der kan naturligvis også klædes om inden løbet.
Påklædning
Ja, hvis du har behov for det, så gør du bare det! Men tag nu ikke det helt nye tøj på. Vi garanterer ikke noget ud
over, at det ikke er rent, når du kommer i mål.
Bagage & værdigenstande
Opbevares under løbet og under festen i indendørs areal. Der vil være opsyn, og du skal vise dit løbenummer for at aflevere det og for at få lov til at hente det igen. Men tag ikke dit
dyre guldur med, brug bare en billig kopi den dag.
Adgang til festen:
Kun for mandfolk, der kan være med i løbet. Vi vil kun have folk, der både kan ”løbe” og feste. Der skal vises adgangstegn til festen, som udleveres ved tjek-in på dagen.
Følg med i informationerne her på siden og på Facebook. Derudover vil du 2 uger før løbet få sendt dit
løbsnummer og de praktiske oplysninger.
Overnatning:
Som noget helt nyt er det også muligt at overnatte. Vi kan hjælpe jer med plads til en campingvogn, eller sågar sørge for, at der står en campingvogn til jer. Pris for overnatning med egen vogn er kr. 250,00,- inkl. strøm.
Der er også mulighed for at leje et værelse på Vilhelmsborg.
Se mere på http://vilhelmsborg.dk/DK/Ophold/Overnatning.aspx. Det er igennem Vilhelmsborg, at I booker al overnatning.
Løbsbilleder
Alle deltagere får link til gratis download af billeder af sig selv og holdkammeraterne.
Se hvordan du gør her
Hvad får du?
Deltagelse i DK’s sjoveste mandeløb
Adidas T-shirt
Oktoberfest med underholdning
Mad og første øl/vand
Maxim Energibar
Aktiv Træning magasin
Actionbilleder af dig og dit hold
Konkurrencer
Diplom
Frygtelige ømme stænger
Evaluering
Giv os din mening her
Pris
495,- pr. person
(XIP-Pris)
945,- pr. person
Resultater
2012



